3. kursusaften ud i den gastronomiske idræt. (Af Joe Domino)

2014-02-13 18:00

Det var med stor forventning jeg drog til 3. kursusaften ud i den gastronomiske idræt, og til min glædelige overraskelse opdagede jeg, at gså mine medkompetanter af og til fejre fødselsdag, fordi som start på en spændende aften stod der allerede ved ankomst dejlig ost og pølse, krydret med portvin klar til fri afbenyttelse.

Nå, men foreningslivet lever og opstarten bød derfor på MGI's egen sang - også et fantastisk værk!!!!!?


Jeg kom på et hold, som både havde foreningens formand og en til dagen udnævnt bordformand, hvor det hurtigt stod klart, at en stor del af arbejdet lå hos os de to sidste - en formand er jo formand


Herefter skulle de kulinariske sletter i Japan udforskes, hvilket blev en sammensætning af kotelet med ingefærsmag og Tempura. Sidstnævnte var i kategorien deep-fried, således at såvel velafsnittede rodfrugter som tigerrejer, fladfisk og blæksprutte blev nænsomt kogt med dej på i den varme olie.



Det var derfor også en udsøgt fornøjelse at sætte sig til det veldækkede langbord, hvor jeg er sikker på at hold 4 trak af med sejren, til trods for at der også dukkede en ikke programsat hjemme(fix)et sovs op, som også var særdeles velsmagende.